Koret Facett er et velsyngende kor med 45 glade sangere
Vi har alle det til fælles, at vi elsker at synge og føle glæden og den gode energi ved at skabe musikoplevelser sammen med andre.
Vi synger med stor entusiasme et bredt og omfattende repertoire bestående af rytmisk- og klassisk kormusik – dansk og udenlandsk – gammelt og nyt.
Vi øver hver onsdag aften i Taastrup Kulturcenter fra september til maj – og skaber en fantastisk stemning med et godt mix af seriøst prøvearbejde og socialt samvær med smil og latter.
Kompetent korledelse
Siden oktober 2019 har koret været under kyndig ledelse af Morten Middelboe Møllemand, cand. mag. i Musikvidenskab fra Københavns Universitet, som vi finder dejligt energisk og meget inspirerende.
Koncerterne i maj og til jul er højdepunkterne for os, ofte sammen med en rytmegruppe, med en pianist og med solister. Vi synger så taget løfter sig fordi vi arbejder målrettet på at give publikum den bedste musikalske oplevelse.
Andre herlige aktiviteter
Koret har en meget aktiv bestyrelse. Der arrangeres kor weekend i efteråret. Her går stemmetræning op i en højere enhed med fest og sjov, og gamle og nye medlemmer rystes grundigt sammen. Desuden har vi hyggelige sociale arrangementer op til jul og i foråret.
Er du glad for at synge både rytmisk og klassisk korsang? Har du en god sangstemme, så er du velkommen til at prøve din stemme i Facett. Korerfaring og nodelæsning er intet krav, men bestemt en fordel.
Så tag og ring og hør nærmere om optagelsesbetingelserne og mulighederne i koret Facett.
Hurtige links
Copyright
Fotograf Tine Duch og
FOTO-GEN/Steen Larsen samt
Fotograf Aasmul har venligst udlånt fotos.