Dirigenten

Korets dirigent Jann Thornberg er uddannet ved Musikvidenskabeligt Institut, Københavns Universitet (cand.mag.), og Det Kgl. Danske Musikkonservatorium, hvor han også har undervist.
Uddannelsen er suppleret med direktionsstudier hos. bl.a. Arne Hammelboe, Peter Petersen, Jørgen Berg, Harald Andersen og Gunnar Eriksson.
Han har dirigeret et bredt udsnit af korrepertoirer samt en lang række værker for kor og orkester. Desuden har han i en årrække arbejdet med musik som producer og studievært i Danmarks Radio, samt undervist i gymnasiet, på musikskole og privat.