Facetts Nyhedsbrev # 4 – 2. halvår 2020

Morten er klar igen på onsdag – det var ikke Corona!!


HUSK: Korprøven d. 23/9 flyttes til Stopurets selskabslokale

Taastrup Idræts Center, Parkvej 78. Indgangen er på højre side af bygningen, når I kommer fra parkeringspladsen. Benyt indgangen til selskabslokalet, som ligger efter hovedindgangen. Caféen vil være åben til 20:30, så I kan købe mad og drikke ellers medbring selv.
NB: Der skal bæres mundbind i Caféen; men ikke i selskabslokalet!!

Planlægningsmøde for alter og tenorer vedr. korøvedag d. 31/10.
Mødet er flyttet til den 23/9 kl. 18 i Stopurets selskabslokale – jeg vil være der fra kl. 17:45.

Kulturcenterets Café vil være lukket d. 30/9 – så medbring egen forplejning.

Vi holder efterårsferie onsdag d. 14. oktober


Kontingent

Der er stadig nogle, der mangler at betale efterårets kontingent, kr. 700.
I bedes indbetale på vor konto i Danske Bank. Registrerings nr. 1551 kontonr. 5646936.

 

5. december 2020 kl. 15:00: Julekoncert

Høje Taastrup Gymnasium
Frøgård Allé 2
Gratis entre

Medvirkende: Koret Facett med dirigent Morten Middelboe Møllemand og pianist Frederik Malmqvist.
Klassiske satser af Niels W. Gade, Niels La Cour og Eric Whitacre. Derudover synger koret carols af John Rutter og danske julesange og -salmer.

Fotograf: Aasmul

Da det er Corona tider og korsangere skal synge med stor afstand, kan julekoncerten desværre ikke holdes i Høje Taastrup kirke, hvorfor kirken har lavet en aftale med Gymnasiet, som ligger meget tæt på kirken. Her er der plads til korsangerne og publikum. Så velkommen!

Aktuel information #3 – 2. halvår 2020

Nye regler om forsamlinger – Orientering om midlertidige tiltag i Kulturhusene:

”Kære alle foreninger

Kl. 14:00 d. 07/09 afholdt Sundheds- og Ældreministeren pressemøde, hvor det blev meldt, at Høje-Taastrup Kommune er en af de københavnske kommuner, der skal følge ekstraordinære midlertidige tiltag, foreløbigt til d. 22. september 2020, for at sikre en effektiv smitteinddæmning.

I kan læse om alle de midlertidige tiltag i vedlagte dokument

Et af tiltagene er at sænke forsamlingsforbuddet fra 100 til 50. Simone og Pernille er i gang med at kontakte de foreninger, hvor de nye tiltag påvirker foreningsaktiviteten eller bookinger. Vi er blevet orienteret om disse nye tiltag samtidigt med jer. Vi arbejder så hurtigt, vi kan, og I hører fra os hurtigst muligt. I skal have en stor tak for jeres forståelse og tålmodighed.

Jeg vil til sidst opfordre jer til at overholde myndighedernes retningslinjer. Hold afstand, sprit/vask hyppigt hænder og vis hensyn til hinanden. Hvis man har symptomer på Covid-19, skal man blive hjemme og tage kontakt til egen læge.

Venlig hilsen

Philip Correll Hansen

Konst. Teater- og Kulturhusleder / Bibliotekschef”

Facetts Hjemmeside:

Søren har sat 2 nye billeder af koret ind i diasshowet på forsiden.

Jan Teudt er i gang med at lave øvefiler på nogle af de nye satser – hold øje med  hjemmesidens Interne del under ”Øvefiler.”  

Festudvalg til kordagen 31/10:

Kære alter og tenorer

Vi skal have nedsat et festudvalg til kordagen lørdag d. 31/10 i Koncertsalen i Taastrup Kulturcenter.

Så mød op kl. 18 onsdag d. 16/09, jeg reserverer lokale 4.

Kontingent: 

Nu er det tid for betaling af efterårets kontingent, kr. 700.

I bedes indbetale på vor konto i Danske Bank. Registrerings nr. 1551 kontonr. 5646936.

Efterår og jul 2020

Vi er i gang med repertoiret til julekoncert. Vi håber på lempeligere retningslinjer fra Sundhedmyndighederne, så det kan blive muligt at give koncert i Høje Taastrup kirke.

Vi arbejder med nogle klassiske satser, bl.a. af Niels W. Gade og nyere toner af Eric Whitacre, som er en amerikansk dirigent og komponist (1970) og den danske komponist Niels la Cour (1944).

I år fylder den engelske komponist John Rutter 75 år og derfor har vi plukket 3 af hans carols ud til vores program.

Derudover kendte klassiske og nyere julesalmer.