Forårssæsonen 2023

Denne sæson øver koret på repertoiret til vores koncerter i Fløng og Taastrup og til fælleskoncerten i Rønne. Vi skal synge danske sange og forårssange af Alberte, Seedorff, L. Holstein, Steffen Brandt m.fl. og en række kendte filmperler med musik af bl.a. Kai Normann Andersen, Bent Fabricius-Bjerre, Luiz Bonfa, Sebastian, James Horner og Adele.

Repertoire efterår 2022

Dette efterår forbereder vi os på en julekoncert i Ansgarkirken, Hedehusene, med klassiske satser af bl.a. Ola Gjeilo og Eric Whitacre, Fransk og engelsk julemusik,danske julesalmer, amerikanske julesange og carols.

Efterår 2021

Vi genoptager repertoiret, som vi arbejdede med før Coronavirussen satte amatørkorene på pause i foråret 2020.

Hovedtemaet er The Beatles, som sidste år kunne markere 60-året for bandets navn The Beatles og 50-året for deres sidste udgivelse. Facett skulle have markeret året med en håndfuld Beatles sange og med Beatles in Revue, et medley med 15 af bandets største hits – det hele sammen med en lille trio med klaver, trommer og bas.

Vi udskyder dette repertoire til koncert i oktober 2021.

Forår 2021

Vi genoptager repertoiret, som vi arbejdede med før Coronavirussen satte amatørkorene på pause i foråret 2020.

Hovedtemaet er The Beatles, som sidste år kunne markere 60-året for bandets navn The Beatles. Facett skulle have markeret året med en håndfuld Beatles sange og med Beatles in Revue, et medley med 15 af bandets største hits – det hele sammen med en lille trio med klaver, trommer og bas.

Vi håber på og glæder os til at vi snart kan komme igang igen.

Efterår og jul 2020

Vi er i gang med repertoiret til julekoncert. Vi håber på lempeligere retningslinjer fra Sundhedmyndighederne, så det kan blive muligt at give koncert i Høje Taastrup kirke.

Vi arbejder med nogle klassiske satser, bl.a. af Niels W. Gade og nyere toner af Eric Whitacre, som er en amerikansk dirigent og komponist (1970) og den danske komponist Niels la Cour (1944).

I år fylder den engelske komponist John Rutter 75 år og derfor har vi plukket 3 af hans carols ud til vores program.

Derudover kendte klassiske og nyere julesalmer.

Forår 2020 med The Beatles

Hovedtemaet dette forår er The Beatles, som netop i år for 60 år siden tog navnet The Beatles. The Beatles er også på plakaten, når Fredericia Teater har verdenspremiere på musicalen She Loves You i juni. Facett markerer året med en håndfuld Beatles sange og med Beatles in Revue, et medley med 15 af bandets største hits – det hele sammen med en lille trio med klaver, trommer og bas.

Koret deltager også ved markeringen af 75-året for Danmarks befrielse med en række danske sange.

Efterår 2019 med Vivaldi, Bach m.m.

Efterårets repertoire er en spændende blanding af klassiske værker og julesange. 

Den klassiske del indeholder bl.a satser fra Vivaldis Gloria messe og værker af Bach, Rheinberger og Telemann. En afdeling med nordiske julesange præsenteret med sopransolist og til sidst et udpluk af de skønne traditionelle julesange.

Desuden skal Facett deltage i Solrød Operas julekoncert.

Efterår 2018

I efteråret 2018 synger Facett klassisk kormusik mikset med danske og engelske efterårs- og vintersange og selvfølgelig et julerepertoire.

Julekoncerten indeholder flere større korværker, bl.a. 2 udsnit af Jenkins ’The armed man’- Sanctus og Agnus Dei, Bachs ’Bricht an’ og Mozarts ’Laudate dominum’.
Koncerten indledes med afdeling for sopransolo af Magdalena Kozyna og pianist Frederik Malmquist.

Som noget nyt i år går Facett sammen med ’Harmonikaerne’ og præsenterer efterårskoncert i Rønnevang Kirke med en efterårssange og sange fra korværket Atlantis.

Forår 2018: Eversmiling Liberty

I foråret 2018 synger Facett et usædvanlig og spændende rytmisk program.
Hovedværket er et oratorium af komponisterne Jens Johansen og Erling Kullberg – EVERSMILING LIBERTY.
Vi skal arbejde sammen med solister og god rytmisk trio med musikere, vi tidligere har arbejdet sammen med. Så vi glæder os til at komme i gang.

Citat fra Jens Johansen og Erling Kullberg:
I Eversmiling Liberty har vi ønsket at skrive et stykke,der ikke kræver scenisk aktion,og som giver koret en mere central placering. Det er præcis, hvad der ligger i betegnelsen ‘oratorium’: et stykke musikdramatik der “ses med ørerne”.

Eversmiling Liberty følger Maccabæernes frihedskamp. Historien har vi fra Händels oratorium Judas Maccabæus, hvis tekst vi har brugt i bearbejdet form. Denne tekst forekom os at besidde en god del af de dramatiske kvaliteter, vi havde brug for, og på baggrund af det politiske opbrud i verden i begyndelsen af 1990’erne virkede emnet i høj grad aktuelt.
Det er historien om et undertrykt folks kamp for friheden og det sejr i kraft af klippefast tro – dels på Gud som den egentlige leder af sit folk, dels på sig selv som enig folkemasse.

Det er en historie, som er rig på stærke følelsesmæssige udtryk – lige bevægende i nederlagets og sejrens stund.