Rejse til Trollhättan 17-19. maj 2019
Fredag morgen, Store Bededag, kørte bussen fra Taastrup Station med kurs mod Trollhättan i Sverige.
Dagen inden ringede vores dirigent, at han var syg og måtte melde fra, så vi tænkte, hvad gør vi nu? Heldigvis har vi i Taastrup en pensioneret dirigent Tamas Vetö, som vi kontaktede, og trods sine 83 år, var han frisk og stillede op til turen næste morgen.
Vejret var ikke særlig godt. Vores normale kaffepause om formiddagen med basser og en ”enkelt” måtte vi holde i bussen. Heldigvis havde vi Per som chauffør, og han kender os og ved, vi rydder pænt op.
Frokosten spiste vi også i bussen, så vi muntrede os op med sang og historier i bussen.
Vi skulle igennem Göteborg, og det er tit en langsommelig affære, men det gik så nogenlunde, og sidst på eftermiddagen var vi fremme ved Best Western hotellet i Trollhättan og blev indkvarteret.
Da vi jo havde en ny dirigent med, fik vi lige presset en kort prøve ind på hotellet, så han kunne føle os lidt på tænderne, inden det var tid at gå i tapasrestauranten, der var bygget sammen med hotellet.
Vi fik en meget lækker menu og hyggede os gevaldig. Selvom vi var 40 i alt, så var der ikke kun os i restauranten Tilsyneladende var hele byens unge på tapasrestaurant sådan en fredag aften. Så liv og glade dage.
Efter morgenmad næste dag var der lidt tid til at kigge på Trollhättan. Byen har ca 50.000 indbyggere og er placeret ved Götakanalen. Desværre er der ikke vand i vandfaldet i maj måned. Det åbnes kun i sommermånederne, men smukt alligevel. Der var mange politikere i byen, for det var lige op til EU-valget. En lille gruppe af os mødte den svenske statsminister, som skulle holde tale på Hovedgaden. Vi inviterede ham til koncert, men han skulle videre på charmeoffensiv, – men vi fik da nogle af hans røde roser! Men ellers var det meget smukt at spadsere ved kanalen.
En smuk bymidte med mange grønne områder og blomster overalt.
Ved middagstid mødtes vi ved bussen og kørte til Götalundens Kyrka, hvor vi skulle møde det svenske kor ”Trollhättans sångergille” og holde koncert sammen med dem. Vi havde købt sandwiches med fra byen, som vi spiste i sognegården og værterne havde bagt kager og lavet kaffe.
Og så fik vi tid til lidt prøve.
Koncert med vikar dirigent og vikar pianist
Til koncerten havde den svenske dirigent, som var kantor i kirken lovet at spille klaver til vores numre, idet vi også manglede en pianist. En uge før vi skulle afsted viste det sig nemlig, at den hyrede pianist, som vi ikke kendte på forhånd, slet ikke kunne spille de numre, han havde fået noderne til, – til koncerten inden vi rejste, spillede vores bas Kristian Slot, men han skulle desværre ikke med – så heldigvis ville svenskernes dirigent Marie Wennberg gerne spille. Så vi sendte lynhurtig noder på mail til hende.
Bassist og trommeslager var kørt direkte til Trollhättan lørdag morgen og skulle køre hjem igen efter koncerten, – de kom heldigvis frem i god tid inden koncerten, og så øvede vi lige det meste sammen med ny pianist og ny dirigent! De andre musikere havde vi øvet sammen med inden afrejsen, men det var første gang, de spillede sammen med os, da ingen af vores normale samarbejdspartnere kunne tage med. Så spændende var det, om alt klappede – og det gjorde det.
Vi havde en flot koncert sammen med det svenske kor, hvor vi skiftedes til at komme på ”scenen”. De to numre, vi havde øvet sammen, nemlig ”Sommerpsalm” og ”Ge meg en dag” sang vi i det skønneste solskin udenfor kirken med alle tilskuerne i en stor ring omkring os. Vi var så lettede over, at det lykkedes med vikar dirigent, vikar pianist og musikere.
Efter et kort stop ved hotellet for at skifte tøj mm, kørte vi til et stort gammelt palæ ned mod kanalen, hvor det svenske kor havde indbudt os til kammeratskabsaften. Vi blev budt velkommen på gårdspladsen med ”Boblevand”. Og så var der middag indenfor. Vi havde gaver med til dem og der blev holdt taler. Der var underholdning, sjov og snak, så det var en herlig og hyggelig aften.
De var vist lidt nervøse for, om vi kunne forstå hinanden – men der var ingen problemer – og sangen har man altid sammen. Så synge og grine det kan man!!
Søndag spiste vi et stort morgenmåltid inden vi læssede bussen, som blev parkeret ved hotellet, mens vi alle gik ned til kanalen. Vi havde hyret en båd, som skulle sejle os ad kanalen og igennem slusen ud til søen og tilbage igen. Vejret var stille, og det var strålende solskin, så det kunne ikke gøres bedre.
Efter nogle dejlige timer på vandet, kørte bussen tilbage mod Taastrup. Hotellet havde ydet en rigtig fin service under hele opholdet, og da vi skulle hjem, havde vi bestilt madpakker til at tage med på hjemrejsen. Oveni havde hotellet så pakket en minipose med nogle stykker chokolade til hjemfarten.
På vejen hjem kunne vi da heldigvis nyde det skønne vejr og spise på en smuk rasteplads.
Trods en svær start, hvor vi pludselig ikke havde en pianist, og så ingen dirigent, så gik det fremragende. Vi sendte en stor tak til de to, der reddede vores tur. Den svenske dirigent Marie Wennberg og dirigent Tamas Vetö fra Taastrup. Heldigvis var de begge top proffer, så de nemt kunne springe ind næsten uden forprøver. Hvor heldig har man lov at være.
Nu glæder vi os til, at koret fra Trollhättan kommer på genvisit i Taastrup i 2020.