Koret Facett i Holland

Koret Facett har været nede hvor aspargeserne gror

Ca. hvert tredje år rejser Facett på koncerttur, og i år gik turen til Holland – til den sydligste del, hvor vi skulle møde et kor i byen Roermond. Området er kendt for sine asparges, endda en asparges likør! Og vi fik i denne maj måned smagt masser af dejlige, nye friske asparges til måltiderne. Men det var nu ikke hovedformålet med turen! Vi skulle jo ned og holde et par koncerter – den ene sammen med Toonkunstkoor Roermond. Vi havde lejet en bus til turen og boede i en lille by ude på landet, hvor der var dejlig fredeligt (indtil vi kom).
Den første dag øvede vi sammen med de medbragte tre musikere vores repertoire igennem.

Glade “Facetter” i bussen på vej til Holland

Vi håbede, at alle på hotellet var stået op! Vi fik i hvert tilfælde ingen klager. Efter frokost ville vi til det højeste punkt i Holland, som ligger helt nede sydpå, og hvorfra man kan både se og stå i tre lande på én gang (Holland, Tyskland og Belgien). Punktet er kun knap 400 meter højt, – men det er jo væsentlig højere end i Danmark! Buschaufføren og dagens guide fra Facett havde dog lidt problemer med at finde det – vi lavede mange U-vendinger den dag, og så de samme steder mange gange! – så var vi i Tyskland, så var vi i Holland, så Tyskland igen …. Vi grinede meget – og endelig kom der en vej dertil, men ak det var kun en cykelsti, og selv om den så lidt bred ud, så var vi bange for, at det måske kunne knibe med at få plads til bussen længere ude af ruten!! Men vi fandt dog frem og fik set det, vi skulle.

Livsnydere slikker sol i gårdhaven lige uden for vores hotel.

Om aftenen tog vi til Roermond for at møde det hollandske kor og øve på det fælles værk, vi skulle synge til koncerten. Vi fandt hurtigt sammen, og det gik rigtig godt. Efter prøven hyggede vi os sammen med det hollandske kor med lidt øl/vin og snacks. Heldigvis kunne vi jo tale sammen på engelsk, så snakken gik livligt. Koret i Roermond er et koncertkor, som opfører store klassiske værker, så de havde ikke lige noget, de kunne underholde os med, så vi måtte underholde dem i stedet for. Vi har jo heldigvis mange små sange på repertoiret. Vi havde også taget gaver med til dem – et helt sæt noder til dem alle med dansk musik af Niels la Cour.

Her bliver vi budt velkommen ved den første fællesprøve sammen med hollænderne.

Jørgen Lanken og Per Borch synger “Gluntarna”.

 

 

 

 

 

 

 

Det var en skøn varm aften, så vi sluttede udenfor, og et par herrer fra Facett sluttede med en duet fra Gluntarne: Herre min Gud, vad den månen lyser.

Næste dag vækkede vi igen hotellets gæster med sang og musik, inden vi tog til Maastricht, hvor vi blev guidet rundt til fods i den smukke gamle by, men hvor vi dog også fik tid på egen hånd – pigerne skulle jo gerne have lejlighed til at shoppe lidt. Om eftermiddagen skulle vi synge i et eksklusivt butikscenter. Men det var solskin og meget varmt, så der var ikke mange sådan en fredag eftermiddag. Men – the show must go on – så vi sang og fik en ekstra øver på vores repertoire. Det blæste en del, så musikerne havde problemer med at holde noderne på nodestativerne – og vi havde glemt tøjklemmerne.

Gode råd var dyre – og så måtte pigerne frem med hårklemmer og lignende, som kunne holde lidt på det hele. Opfindsomheden var stor. Bagefter kørte vi lidt rundt i området og kørte bl.a. forbi Rockwools store fabrik udenfor Roermond og endte i en lille smuk by (»Den hvide by«), hvor vi spiste aftensmad med en masse asparges til. Og nu hjem til det fredelige hotel!!
Ups – Rabo Bank holdt fest i et stort telt i haven, – parkeringspladsen var fyldt til randen – men vores dygtige chauffør fik dog møvet sig ind, og heldigvis var hotellets ene bar helt tom, så vi stillede instrumenterne op, og så underholdt vi hinanden med sjove indfald.
Så kom den spændende dag med en stor koncert i en kirke i Roermond. Vi tog tidligt ind og så lidt på byen og spiste frokost, og så gik vi ned til Minderbroeders Kerke og skiftede til koruniform.

Maastricht kan helt sikkert konkurrere med København om titlen »cyklernes by«

Maastricht kan helt sikkert konkurrere med København om titlen »cyklernes by«

Et blik ned ad en gade i »den hvide by«.

Et blik ned ad en gade i »den hvide by«.

 

 

 

 

 

 

 

Det var en stor, flot kirke med god plads til begge kor – vi var vist omkring 80 sangere i alt, så det fyldte jo lidt! Vi kunne dog ikke rigtig få fællesværket til at klinge med orglet, så organisten lånte i stedet vores medbragte klaver, og så gik det fint. Det hollandske kor sang ikke noget alene, så resten af koncerten var vores. Der var en rigtig god klang i kirken, og vi ville jo gerne yde vores bedste, så sjældent har vi været så lydhøre (til dirigentens store glæde) som denne eftermiddag
– så vi var vældig tilfredse med resultatet. Vi sang et blandet repertoire med rytmiske sange, dels a capella og dels akkompagneret af trommer, bas og klaver, det var lige fra spirituals, over Kai Normann Andersen til Leo Mathiesen, Glenn Miller og Cole Porter og så sluttede vi med en aftensang ”Fred hviler over land og By”. Et alsidigt repertoire, som faldt godt i publikums smag. Man bliver helt høj efter sådan en koncert, (en kraftig regnbyge kølede os dog lidt ned bagefter). Efter koncerten bød vores værter på mad på en lille cafe i nærheden. Ved midnatstid tog vi til hotellet og holdt vores egen lille afskedsfest med egen underholdning på slap line.
Og så var det hjemad mod Taastrup; vi pakkede trommer, bas, klaver og alt bagage ind i bussen igen søndag morgen. Det var en flok trætte korsangere, der vendte næsen hjemad.

Vores formand Irene Hansen fortæller publikum lidt om, hvad vi nu skal synge.

Vores formand Irene Hansen fortæller
publikum lidt om, hvad vi nu skal synge.

Lige før vi stiger på bussen til hjemturen...

Lige før vi stiger på bussen til hjemturen…